Om Bedehuset Betania, Sandvigen                                                                                                                                          Tilbake                                                                                                                                                                 

Behovet for et forsamlingslokale på Sandvigen var et sentralt spørsmål på 1900-tallets begynnelse.  En komite bestående av fiskehandler Edvard Evensen, Kjøpmann A.M.Akselsen, kjøpmann Andreas Olsen, fiskehandler Zacharias Olsen, Severin Olsen og kaptein Gunerius Tallaksen sendte derfor i 1906 ut en innbydelse til bygging av et bedehus.

Grunn til bygging av bedehuset ble gitt av eierne av Slaabervig, familien Kløcker.  Gavebrevet, riktignok datert 16. september 1909 og altså litt i etterkant av byggingen av huset, lyder som følger:

 

 

Gavebrev

Undertegnede Frederikke Kløcker erkjender herved, at jeg af min eiendom gr no 6, br nr 1, Slaabervig i Hisø Sogn, har skjænket til "Sandvigens Bedehus" den Tomt paa Sandvigen hvorpaa Bedehuset er oppført, og som har følgende udstrækning:

Udgangspunktet er en pæl ved veien i tomtens nordøstlige hjørne, hvorfra grændsen gaar i sydlig retning til et kors i fjeldet ved stengjærdet i tomtens sydøstlige hjørne, m. 19.50, derfra i vestlig retning langs stengjærdet med dets bøininger til en pæl i tomtens sydvestlige hjørne, 32 meter, - derfra i nordlig retning til den møder veien i tomtens nordvestlige hjørne, 3 meter, - derfra i østlig retning til udgangspunktet, m. 20.50.

Denne tomt skal herefter, fri for enhver afgift eller heftelse tilhøre "Sandvigens Bedehus", saalænge dette bestaar, uanseet om den nuværende Bygning erstattes med en anden, naar den kun benyttes, som bedehuse i sin alminnelighed benyttes, og ikke til andre formaal.

Tomten kan ikke sælges eller bortleies til nogen anden.  Hvis den nogensinde skulde ophøre at benyttes som bedehustomt, falder den tilbage til Slaabervig.

Slaabervig den 16. september 1909.

Frederikke Kløcker

Undertegnede Nicolai Kløcker og Isaac Kløcker vedtager i alle dele foranstaaende gavebrev.

Nicolai Kløcker    Isaac Kløcker.

 

Byggingen ble delvis utført som dugnadsarbeid, delvis ved at Sandvigens brave borgere i fellesskap tok opp et lån for å finansiere oppføringen, som ble foretatt av byggmester Halvor Jensen fra Øyestad:

 

Vi undertegnede, erkjender herved at staa solidarisk for at Laan stort nok til, ved siden av de private Bidrag, at bygge og fuldføre det paatenkte Bedehus.  

Lånets størrelse bestemmes af Komiteen.  Antagelig circa Kr. 2000.00.

Sandvigen Hisø den 28. Marts 1907.

A.M.Akselsen        capt. Gunerius Tallaksen iflg. Fuldmagt
Edv. Evensen
Joh G Olsen
Jacob Jacobsen
O.J.Olsen
G.M.Olsen
Andreas M. Olsen
Karen M. Nielsen
Gusta Tellefsen
Petter Nilsen

Tegninger til bedehuset ble utlånt fra Ågerøya i Høvåg, hvor et tilsvarende bedehus var blitt bygget noen år tidligere.  

Bedehuset ble ikke knyttet til noen bestemt tros-retning eller kirkesamfunn. Bedehusets "Love" ble vedtatt som følger:

 

 

Love for Bedehuset Betania Sandvigen

 

§ 1

Bedehuset Betania i Sandvigen eies af indremissionsvenner.  Disse vælger en bestyrelse bestaaende af 5 medlemmer og 8 varamænd, der har godt vidnesbyrd for lære og liv.  Bestyrelsen vælger saa inden sin midte formand og kasserer.

 

§ 2

Bedehuset skal bruges til Guds ords forkyndelse, til søndagsskole og ungdomsforeningen og forøvrigt alt, hvad der kan bygge Guds rige og fremme menneskenes vel.

 

§ 3

Bestyrelsen har at sørge for, at bedehuset bliver flittig brugttil Guds ords forkyndelse.  Ligesaa at paase, at huset vedligeholdes.  Enhver der forkynder et helt Guds raad til frelse, som har godt vidnesbyrd for lære og liv, og som ikke stifter partier har adgang at tale i huset.

 

§ 4

Den valgte bestyrelse fungerer 2 aar, dog saaledes at første aar udgaar 2 ved lodtrækning og siden efter tur to og tre. Hvert aar ved nytaarstider sammenkalder bestyrelsen foreningen til aarsmøde og til valg av ny bestyrelse.  Paa dette møde har formanden at redegjøre for virksomheten i aarets løb og kassereren at fremlægge og oplæse regnska i revideret stand.

§ 5

Stemmeberettigede og eiere er de, som i form af arbeide eller bidrag indtil nu eller i fremtiden vil ofre sig for husets sande økonomi, og som har fyldt 18 aar.

§ 6

Forslag til forandring i disse love maa være indsendt til bestyrelsen mindst 3 maaneder før aarsmøde; denne har at gjøre forslaget kjendt for medlemmerne før aarsmøde.  Dog maa ingen forandring komme i strid med § 2 og 3.

Trykt i Arendal, John S. Olsens Trykkeri 1907.

Notert med håndskrift bak på omslaget:

Ferdig fra Bygningsmesteren 19.Oct.1907.
Første  Bestyrelse valg Søndag 20.0ct.1907.
Samme Dag fik Huset Navn.
Første Bestyrelsesmøte til Valg af Formand - Viseformand & Kasserer 3dje Nov. 1907.
Indvielse med Kaffefest Søndag 10. Nov. 1907.

Arbeidskomite:    Edvard Evensen
                          Zakarias Olsen
                          Andreas Olsen
                          Aksel M. Akselsen
                          Sevrin Olsen
                          Gunerius Tallaksen

Bestyrelse:         Fyrvogter Olsen                     Formand
                         Edvard Evensen                     Viseformand
                         Aksel M. Akselsen                 Kasserer
                         Andreas Olsen Stenbugten
                         Fru Emma Christensen

Suppleanter:       Fru Gusta Tellefsen
                          Petter Nilsen

En meget iherdig bedehusforening gjorde sitt til at bedehuset var betalt allerede ved 10-årsjubileet i 1917. Elektrisk lys ble innlagt i 1918, og bygningen fikk en fullstendig oppussing til 50-årsjubileet i 1957.

 

 

Bedehusets støttespillere samlet utenfor til kaffe den 26. juni i forbindelse med hovedrengjøring før 10-årsjubileet. 
Fra v. Karoline Flørenes, Christian Flørenes, Christen Christensen, Knud Løvold, Gunvald Tananger, Maren Toft, Christen Toft, Aksel Michael Akselsen, 
Fanny Christensen, Marthe Løvold, Anne Marie Pedersen, Hermine Akselsen.  Foto:  Alfred Akselsen. Gjengitt fra Hisøy-bilder II, Hisøy Historielag 1981.

 

Ved indvielsen af 

BETHANIA

den 10. november 1907

                                                

I Jesu Navn Vi bede
dig Gud, vor Fader stor,
O, vær blandt os tilstede
idag med naadens ord.

Din fred du alle skjænke,
den trøst i hjertegrund,
din kjærlighed sig sænke
ned over festens stund.
Lad dagen signet være,
i Jesu Kristi navn,
Den vorde til din ære,
til vores sjæles gavn

Bethania du blive,
et Jesu værested,
Bethania du give
de trætte sjæle fred!

Bethania du bringe
af naaden overflod,
til hver som kommer ringe
i bøn for Jesu fod.

O Herre, signe huiset
vort værk du kjendes ved.
Din aand det gjennemsuse
med kjærlighed og fred.

    Sogneprest Wold.

---o0o---

 

Fra feiringen av Sandvigen Hedningemisjonsforenings 60-årsjubileum på Sandvigen Bedehus i 1928.  I første rekke fra v. fru Gundersen, Maren Toft, Anna Nevisdahl, sogneprest Eyvind Broch, 
fru Broch, Karen Pettersen.  Bak fra v. frk. Gusta Tellefsen, Pauline Berg, Jenny Andersen, Karoline Flørenes, fru fyrvokter Pedersen, frk. Lissie Toft, frk. Sigrid Olsen.  
Bildet tilh. Ruth Holst-Pedersen og er gjengitt fra Hisøy-bilder, Hisøy Historielag 1980.

PROLOG 

Til Sandviken (!) Bedehus femtiårsjubileum den 17. november 1957

Dagen er kommen med bud til hvert sind
at vi må lukke gleden her ind
fordi vi kan samles til denne fest
og hygge oss sammen med hver en gjest
For femti år siden blev huset her til
og derfor dets minne nu hedre vi vil.
Vi minnes tillike, og glemmer dem ei
de som for planen gikk trøstig ivei.
Personene er oss fra stedet kjendt
i protokollen der står de nevnt.
Det var nok sikkert til stedets gavn 
at de fikk den planen vel i havn.
Men tiderne var blitt så slette
for dem som ville et hus her sette.
Men alle ville sin støtte gi
og da kom planen så godt på gli.
Først begynte man med en basar 
og strevet med dette kvinnene bar
og ellers krevedes mange ting
før alt kunne komme i rette sving.
Dog gikk man med glede til dette verk
for enigheten var den gang sterk,
det var et samhold av beste slag
som neppe finnes blandt folk i dag.
Fra sted til sted gikk et åndens sus
da det stod ferdig vårt Bedehus.
Merkeligt var det at nettopp da
at man fikk gleden å huset ha.
Jeg minnes den tiden, i unge år,
og i min tanke den ofte står
gamle og unge, i flokk og rad
lyttet andektig til ord og kvad.
Men fort svant den hen denne blide tid,-
senere er det jo blitt en strid
om det som er viktigst for vårt vel
nu og i evighet for hver sjel.---
Ellers er her så meget hendt,
med uro og krig vi er blitt kjendt.
Vi husker nok sikkert den mørke dag
da fienden på huset her la beslag.
Men så blev der åpnet en annen dør
så vi kunne samles igjen som før.
Skolestuen den fikk vi lånt,
så for å bli husville ble vi da skånt.
Men angsten hos mange satte seg fast,
thi fredshåpet for oss så ofte brast.
Det så jo så mørkt og truende ud
mens vi gikk og ventet på fredens bud.
Men tenkt hvilken dag for folk og land
da freden endelig kom istand
og Bedehuset og vi ble fri. - 
Kunne et budskap vel bedre bli?
Takken fra mange gikk opp til Gud
som i fra trengsel oss fridde ud,
flaggene vaiet rundt fjeld og fjord.
Gud signe Norigs land - lød vårt ord.
I dag kan vi samles til fest i fred
i bedehuset vårt kjære sted.
Velkommen til alle det lyde skal
til denne vår festsmykte, lyse sal.
Vi takker hver kvinne og hver mand
som har fått det hele så pent istand
og pyntet til festen. - Det kostet nok slid
det inntrykket fikk vi da vi kom hid.
Og så vil vi ønske, ja, frem for alt,
at de som til gjerning her er kaldt 
ikke må gå seg trett og lei
selv om litt motgang finner vei.
Det hender ei skjelden og det er trist
at det kan bli litt åndelig brist
når benkene står her så kalde og tomme
ved at så få til andakt vil komme.
Men hvor to eller tre forsamlet er
vil Gud den almektige være nær.
Det er hans løfte og det står fast
om bådce jorden og himmelen brast.
Så feirer vi dagen slig som seg bør
innenfor huset "Betanias" dør.
Når festen er over og hjem vi skal gå
et femtiårs minne vi med oss vil få.

W.R.
(Wilhelm Reinertsen) 

 

Bedehuset Betania opphørte som bedehus på 1990-tallet, og ble overdratt til Gamle Sandvigen Velforening som grendehus for Sandvigen.  De siste medlemmene av bedehusforeningens styre, fru Dæhli og fru Holst Pedersen, anså at bruken som grendehus fortsatt var en bruk som ville "fremme menneskenes vel" , som det het i Betania's lover § 2, vedtatt ved dets innvielse i 1907.

Tilbake